Hemverk Really
I genanvendelsesprocessen bliver gamle tekstiler til et premium produkt, som kan anvendes til modebrands, designere, arkitekter, interiør brands osv. Der anvendes ikke farvestoffer, vand, giftige kemikalier og der genereres udelukkende genanvendeligt affald i udarbejdelsen af Really produktet.
Really er et 100 % genbrugsmateriale og samtidig opnår det de højeste testresultater for overflader til møbel og interiør.
Hemverk Really uret kombinerer Hemverks kerneværdier i design og udvikling af vægure med Reallys kompromisløse tilgang til at skabe det absolut bedste indenfor upcycling og ansvarlige materialer. Samtidig er begge dybt forankret i Danmark, og dette kommer til udtryk både i design og kvalitet.
Uret er designet til at passe ind i dag, men også i mange år frem. Uret kan være prikken over i´et i din personlige og bevidste boligindretning.